Reboot 10, dag 2

Andendagen på Reboot 10 var bedre end den første, i hvert fald i forhold til oplevelsen af at være med i en genudsendelse:

Thinking Through Free
Jerry Michalski gav os en tur rundt om "free", et indblik i hans hjerne der vel egentlig gav flere spørgsmål end svar.
Free Information Structures
Tagging, folksonomier, ontologier mv. blev sat sammen af Thomas Vander Wal — om hvordan det vi gratis stiller til rådigheder i form af tagging mv. kan bruges frit (men også bag lukkede døre) til at forbedre oplevelserne for os alle sammen, og i mange tilfælde også forbedre bundlinien i virksomheder der kan finde ud af at bruge det.
Building the Open Web
David Recordon præsenterede sit og SixApart's syn på det åbne web, og kastede om sig med acronymer og forkortelser: RSS, Atom, Jabber, OpenID, OAuth, Microformats, osv…
How do the Corps Handle Free?
Andy Boyd fra Shell fortalte lidt om brugen sociale værktøjer internt i organisationen, og blev stillet over anklagende spørgsmål som repræsentant for olieindustrien — hvordan passer "fri" ind i den sammenhæng, i forhold til demokrati og korruption?
Freeing Social Networks
I rummet der ikke var et rum, rum 1, forsøgte Colin Schlüter at bygge videre på udfordringen i forhold til de tekniske aspekter af sociale netværk der gerne vil være frie.
Act on ACTA
Fra Sverige — Piratbyrån og The Pirate Bay — kom Peter Sunde og Magnus Eriksson med en opfordring til at gøre noget ved ACTA, en måske kommende handelsaftale der i øjeblikket forhandles bag lukkede døre, og som kan få stor betydning for bl.a. ophavsret og brugen af kryptering.
Keeping the Web Free
Anne van Kesteren fra Opera og HTML5 WHAT-WG fortalte lidt om hvad man kan forvente sig af fremtidens HTML — herunder specielt udvalgte elementer efter behov…
Cloud Computing, No Boundaries
Simone Brunozzi fra Amazon fortalte inspirerende om hvordan fremtiden ser ud for dem der har behov for regne den ud — og hvordan "Computing in the Cloud" kan hjælpe dem der vil ind på et marked.
Free to Migrate
Den temmelig hypede Chris Messina fortalte lidt om barcamp og DiSo, uden at imponere…

Udover det løbende fastlagte program var der selvfølgelig socialisering, og det skal man bestemt ikke undervurdere — det er også en del af Reboot, og kulminerede i M. G. Petersens familiehave og på Idealbar og Vega…

Reboot 10, dag 1

Reboot 10

Den første dag på Reboot 10 lakker mod enden — det står lige nu 1-0 til Spanien — og i modsætning til andre (clausd, Dalager og Las Pommes) var det ikke en dag jeg havde planlagt i detaljer. Faktisk var kun udgangspunktet på plads, resten fulgte løbende i takt med det opdaterede program.

Det endte dog som sædvanligt med et resultat jeg kan være tilfreds med, selv ikke katteblogskontroverser kan trække ned:

Preboot
Kanalrundfart og slagterens bedste på Halvandet.
Howard Rheingold
Smart Mobs — og de ikke så smarte.
Free Government Data
Peter Parkes om baggrund og muligheder for frie data fra det offentligt, forhåbentlig med senere opfølgning fra Dalager og andre i nærheden af OIOREST.dk.
Common Enterprise: Building a Business on Free Data
Nick Black fra CloudMate om hvilke udfordringer der er tilbage når datagrundlaget er frit — eller i hvert fald tilgængeligt, uanset om det er som information eller uden mening.
Individuality, belonging, and scalar freedom
Stowe Boyd, på det seneste "kendt" for bl.a. twitpitch, med et delvist pessimistisk syn på stammer og edglings.
Infrastructure gratis & libre
Der er — og vil være — nok båndbredde (undtagen på Reboot), sagde David S. Isenberg, men hvem skal betale?
Digital Activism
Caroline Nellemann fortalte om den iranske blåkosfære, som også med sit fokus på bl.a. religion adskiller sig en hel del fra den danske af slagsen.
Cultural angst and the end of free communications? FRA
Oscar Swartz opdaterede os på det seneste fra den anden side af Øresundsbron — den svenske blåkosfære har haft held med at sætte dagsordenen i forhold til overvågning, desværre dog indtil videre uden praktisk resultat.
On the internet of things
Fra Violet kom Rafi Haladjian og fortalte om Nabaztag, en net-forbundet dims der engang havde en prominent placering på min ønskeliste — det lykkedes ham dog ikke at forbinde sig til mig.
Free press, free speech
Dan Gillmor tilbage på Reboot med en opdateret status — han er optimistisk, selvom det kan blive en rodet affære over de næste år: Alting tyder på at både journalister og border-ditto nok skal få styr på det hele.

I morgen er der endnu en dag…

Travle blogdanskere?

Danmarks Statistik har undersøgt danskernes brug af internet, herunder også omfanget af bloggerier.

Konklusionen er tilsyneladende, at næsten hver tiende dansker skriver blog, men som Morten Gade pointerer, er det nok ikke helt rigtigt. Der er formentlig lidt begrebsforvirring inde over, og i hvert fald er vel usandsynligt, at næsten hver anden der har læst en blog også skriver en selv.

Andreas Saugstrup har fundet frem til grunddata fra Statistikbanken, så man selv kan eksperimentere lidt — fint i overensstemmelse med temaet på årets Reboot: Free.

12 uger på barsel

I dag var den første dag i den første af 12 uger, hvor jeg skal være hjemme med min dejlige datter, Ester. Hun bliver 9 måneder gammel i morgen, og jeg glæder mig til at følge med på endnu tættere hold end det hidtil har været muligt.

Det var ikke en svær beslutning at planlægge den kommende tid. Økonomisk er det ikke problematisk, lønnen tikker ind som sædvanligt takket være en god lokalaftale, og moderen kunne også sagtens set det fornuftige i at faderen fik noget tid alene med datteren. Den eneste lille streg i regningen er sådan set, at jeg må afskrive muligheden for at være med til at bære et mere end tre år stort projekt i hus, men jeg har aldrig været tvivl om hvad der var vigtigst.

De første tre uger bliver en overgangsperiode med kernefamiliehygge indtil moderen skal tilbage i det pulveriserende, men så bliver det alvor — bare Ester og mig. Til efteråret bliver det så daginstitutionen der kommer til at overtage, men med nogle ekstra ugers ferie i forlængelse af orloven, og de fem uger efter fødslen betyder det, at jeg har haft mulighed for at være med en god del af min datters første år.

Det er spændende, mens også en lille smule skræmmende.

Jeg glæder mig.