Et gram mindre?
Miljøministeriet har lanceret kampagnen 1 ton mindre, men desværre er der noget der tyder på, at resultatet ikke skal opgøres i ton, men derimod i gram.
Målet med kampagnen er reelt nok, at få reduceret udledningen af CO2, men i praksis bliver det ikke til noget. Det skyldes kvoteprincippet som gør, at mindre udledning fra f.eks. kraftvarmeværkerne som følge af besparelser på opvarmingen medfører at der bliver flere kvoter til andre former for udledning.
Kampagnen kan måske være med til at øge opmærksomheden på problematikken, og kan givetvis også være med til at spare penge for den enkelte. Man kan så håbe, at de sparede penge vil blive brugt til at købe CO2-kvoter, så kampagnen kan få reel effekt.
På den anden side hjælper det heller ikke meget at give folk den opfattelse “at når andre må, så må jeg også”.
Vi skal vel alle starte et sted. Så hvis (lidt naiv må man vel være) nu industrien bragte deres forbrug ned og privaten bragte deres forbrug ned, så vil det være fremskridt, også selvom vores ekstra kvoter vil blive solgt til udlandet.
Indtjening ved salget af kvoter kunne evt. gå ubeskåret til forskning indenfor fission, bølgeenergi, vindmøller, biobrændsel mv. (gør det desværre nok ikke)
Kvoter er trods alt bedre end ingen begrænsninger.
Det er rigtigt, som jeg også skriver, at formålet er fornuftigt og at det i det mindste giver opmærksomhed.
Det er bare ærgeligt at de faktiske effekter udebliver, og at man reelt bliver ført bag lyset om det.
I det store billede kunne kvoter måske spille en større rolle, hvis de ikke bare blev uddelt efter behov. Hvis i stedet der var en reel kobling mellem forurening/udledning og pris, ville det også være muligt at påvirke det direkte som forbruger.
[…] Som jeg skrev om for ikke så længe siden, er der ikke meget gevinst for miljøet i regeringens seneste kampagne, så selv hvis Joachim har fundet et hostingfirma der driver miljøvenlige lavenergi-maskiner med vedvarende energi, er effekten begrænset, og under ingen omstændigheder neutral. […]
[…] Det stod hurtigt klart, at det var nødvendigt med konkrete initiativer for at nå målet om flere børn, og nu er Familie- og Arbejdslivskommissionen så kommet med sine 31 bud på at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Der er gode elementer, men ligesom regeringen reelt fraskriver sig ansvaret med sin kampagne om et ton mindre CO2, er der alt for meget varm luft i rapporten: Anbefaling 6: Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler. […]
[…] Det er ikke nødvendigt med incitamenter for at få os alle sammen til at mindske CO2-udslippet. […]
[…] http://www.wasab.dk/morten/eksponering/arkiv/2007/03/30/et-gram-mindre/ […]
[…] Reguleringen af de grønne afgifter er i en størrelsesorden der næsten er ligegyldig, og vil i praksis ikke have indflydelse på CO2-udledningen. […]
[…] Siden foråret har vi arbejdet på at få installeret jordvarme på parcellen — mest af hensyn til klima og miljø, men også fordi der er god økonomi i det, i hvert fald på sigt. Ganske vist foregår opvarmningen p.t. med naturgas, ikke med oliefyr, men alligevel: Fremover vil eventuel CO2-udledning udelukkende foregå centralt på elværkerne, og i takt med forbedringer på dem — og mere miljøvenlig produktion af el i det hele taget — bliver udslippet reduceret uden vi behøver røre en finger. Samtidig er selve varmen jo gratis, det er udelukkende driften af varmepumpen der koster, og det betyder en årlig besparelse i omegnen af kr. 10.000. […]