Infrekvens

Jeg var sådan set godt klar over at jeg nok ikke ligefrem var den eneste med problemet, og at erkendelse jo altid er første skridt. Som sædvanlig er Christian Dalager dog ikke bare ét mulehår foran, i dette tilfælde med sin definition af infrekvens - det er rart at få hjælp når man mindst venter det…

Der har nemlig også her været stilstand på det sidste, indtil videre den længste periode med infrekvens i denne weblogs korte historie, og det er forhåbentlig ikke noget der gentager sig (alt for ofte).

Årsagen skal formentlig ikke findes i den veloverståede kur, det er nok snarere arbejdet der har trukket noget på det sidste, og derudover har der faktisk også været plads til en del offline-fornøjelser som f.eks. pinsehygge med gamle venner fra Pinsemission og en sviptur til Hamlets Helsingør som lokalturist:

image-088

Reboot

Så fik jeg endelig taget mig sammen og meldt mig til reboot 7.0. Kalenderen har været afkrydset i et stykke tid, og jeg har endda forsøgt at få et FoafMeet op at stå, dog desværre uden held, SPARQLing Days, XTech og ESWC har trukket mere.

Jeg regner med at det bliver et par herlige dage med gode diskussioner og inspirerende talere, meget ligesom sidste gang (og første gang) jeg var med, til reboot 6.0 (reboot-billeder). Dengang var første gang jeg mødte Marc Canter og fik ham gjort opmærksom på FOAF.

Der blev også drukket nogle øl, og med dette års udvidelse af programmet regner jeg bestemt med at det bliver tilfældet igen, ikke mindst fordi en god del af den danske blåkosfære dukker op!

Kur, dag 13

Så oprandt den, dag 13. Normalt forbinder man jo tallet 13 med noget dårligt eller uheldigt, men sådan er det ikke for os der er født på den 13. — og så var det jo i øvrigt ikke fredag…

Under alle omstændigheder var også vægten med på legen, der var røget et halvt kilo mere, og da dagen blev begyndt lidt senere end normalt, har der ikke været problemer med at få maden til at strække. På den anden side kræver det heller ikke meget energi at se fodbold i fjernsynet!

Det endelige resultat venter i morgen tidlig, men bare det at have gennemført er en sejr i sig selv, så det måtte vi fejre med et lille stykke chokolade til kaffen.

Kur, dag 12

Måske er det bare fordi man nu tydeligt kan se lyset for enden af tunnelen, den sidste dag på kuren venter i morgen, men alligevel: Det føltes som en næsten helt almindelig dag.

Der var praktisk talt ingen træthed eller maveknurren, og de engelske bøffer var bedre end nogensinde — måske fordi de var økologiske.

Også vægten var med på legen, det var tilsyneladende igen blevet til et par hundrede gram mindre. Ikke meget, men "mange bække små…" som man siger.

Nu mangler kun en enkelt dag, ikke en af de slemme, og så er vi færdige. Det skal blive rart at kunne krydre salaten lidt med f.eks. tomater, undgå æg og hytteost, og så prøve specielt at gøre morgenmaden bedre med knækbrød og let youghurt med müsli.

Kur, dag 11

Man kan vænne sig til meget, men hytteost bliver under ingen omstændigheder min livret, og slet ikke i den form og mængde: Et helt bæger, hvortil serveres en revet gulerod og et hårdkogt æg — der blev ikke spist op i dag…

Ellers gik det faktisk overraskende godt, op til frokosten knurrede maven en del, men det er vist egentlig et godt tegn, så tyder det da på at kroppen blev nødt til at finde noget andet end maveindhold at forbrænde. Træthed har der heller ikke været meget af, tilsyneladende virker den ekstra kop kaffe med sukker til morgenmaden efter hensigten, og vægten tog endnu et lille nyk nedad, så nogen negativ indvirkning på dét formål har det vist ikke givet.

I morgen bliver ikke nær så slem, og til aften venter en god engelsk bøf!

Kur, dag 10

Dagen i dag var så den første hvor vi begyndte på at modificere kurens opskrift lidt, vi tilføjede en ekstra kop kaffe med sukker til morgenmaden, og det virkede tilsyneladende fint energimæssigt — resultatet på vægten må vi se i morgen tidlig…

Allerede inden frokost begyndte maven at rumle lidt igen, og der var ikke skyggen af træthed, selvom arbejdet ellers nok kunne indbyde til det. Det var heller ikke denne gang specielt sjovt at spise æg og salat, og da vi havde glemt at købe citroner til dressingen, måtte det blive til en banan om eftermiddagen i stedet. Det gjorde ikke salaten mere spændende, men det gjorde til gengæld at man kunne holde sig til den overdådige blomkålsmiddag om aftenen.

Her til aften har energiniveauet også været rimeligt, men nu — et par timer efter bananen — begynder det at lakke mod enden.

Det gør kuren også, nu er der kun tre dage tilbage inden facit kendes. Mellemregningen her til morgen viste 5 kg. mindre end da vi startede, så målet er egentlig nået — det ville dog være rart om der lige kunne ryge par stykker mere, da man jo nok skal regne med at der ryger noget på igen forholdsvis hurtigt efter man begynder at spise normalt. Definitionen af "normalt" er vi dog allerede gået i gang med at planlægge ændringer af, så med lidt held skulle der også i de kommende uger og måneder rasle lidt mere af!

Mandagsfoto

Sidste år i slutningen af august fik jeg lejlighed til at besøge Irland, et land jeg ellers ikke har fået besøgt. Det var i forbindelse med FOAF Workshoppen i Galway, så det meste af tiden blev tilbragt på vestkysten, men jeg fik dog lejlighed til at bruge et par dage i Dublin.

Det gamle universitet er et besøg værd, ikke mindst på grund af de fine gamle bygninger:

image-15

Endnu en gang et bevis på at lys er alt når det kommer til fotografering, også selvom det næsten kan blive for meget. Perspektivet er naturligvis lettere forvredet, men lige netop med denne bygning virker det ikke slemt.

Kur, dag 9

1. maj blev afviklet næsten som den plejer, med et ekstra arrangement på Salvador Allendes Plads, men også kun næsten: Der blev ikke spist morgenmad, ikke drukket øl og ikke spist fastfood i Fælledparken…

Maven er tilsyneladende begyndt at vænne sig til princippet om ikke alt for meget mad, så den brokker sig praktisk talt ikke mere. Til gengæld er det tydeligt, at stofskiftet også er faldet, for generelt føler jeg mig mere sløv end sædvanligt, selvom det kan være lidt svært at se når man sammenligner sig med halvfulde aktivister.

Lidt afslapning i solen foran SF's telt kunne dog godt klares, men den efterfølgende cykeltur fra Vesterport var ikke helt så nem. Til gengæld hjalp det betydeligt på energiniveauet at indtage de engelske bøffer om aftenen.

Når nu stofskiftet driller på den måde, må man hellere gøre noget ved det. Vi vil derfor "snyde" en smule i forhold til fortolkningen af kurens design, og forsøge at komme lidt bedre i gang: Vi har tildelt os en ekstra kop kaffe med sukker om morgenen. Om det hjælper må tiden vise, men under alle omstændigheder bør det betyde at man ikke er helt så sløv som før.