Ryd forsiden - flere penge, tak!

På forsiden af dagens Berlingske Tidende slår den nye direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, til lyd for, at Danmark skal bruge flere penge på medicin: Medicinalchef: Syge snydes for den bedste medicin.

Man har tilsyneladende lært af klynkeriet fra den finansielle sektor — hun forsøger at bruge argumenter der går på patienternes forhold, men den slet skjulte hensigt er naturligvis flere penge i kassen til interesseorganisationens medlemmer. Det er jo det hun er ansat til, så det er forventeligt, omend hun tilsyneladende har misforstået Anders Foghs budskab om en større offentlig sektor (den går på antallet af ansatte, mens udgifterne skal skæres).

Til gengæld udviser Berlingske en hidtil uset mangel på kritisk sans, når man slår den slags stort op uden at kunne gennemskue dagsordenen. Siden hvornår er det blevet en nyhed, at medicinalindustrien gerne vil have der bliver brugt flest mulig penge på medicin? Hvis så bare man havde taget konsekvensen af den linie der forsøges lagt, og rent faktisk havde undersøgt hvordan det forholder sig med alternativerne eller de faktiske forhold, så det ikke ensidigt bliver lægemiddelindustriens "argumenter" der præsenteres. Er det professionel journalistik?

De Nyliberale?

Det lader til, at det der oprindeligt mest så ud til at være en spøg, nu måske bliver til virkelighed. Berlingske skriver i dag: Liberale på vej med nyt parti.

Initiativet er særdeles prisværdigt, både fordi det altid er godt at diskutere med et ideologisk udgangspunkt, så det hele ikke ender i farcer som den der udgjorde valgkampen (og de seneste år generelt), men også fordi der så er håb om, at endnu flere får øjnene op for de bedrag regeringen dagligt udsætter os for.

Med lidt held bliver resultatet også endnu mere stemmespild på højrefløjen, ikke mindst fordi der tilsyneladende også er andre initiativer i gang (De Uafhængige) — måske højrefløjen ender med at blive lige så fragmenteret som venstrefløjen har været det?

En hjemmeside fra ophavsmanden bag et af de nye partier, liberalismen.dk, byder i øvrigt på en ganske tankevækkende påstand:

En liberal er en person, som er ligeglad med om andre tisser i hans sukkermad.
En liberalist er en person, som er ligeglad med om andre tisser i deres egen sukkermad.

Afenginn

Lørdag aften bød efter Sannes fødselsdagsmiddag på en oplevelse udover det sædvanlige: Afenginn gav koncert i Amager Bio (stedet der de kommende par måneder også bringer os Procul Harum, Sussi og Leo samt Hanson brødrene) med Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester.

Koncerten der går under navnet Nordlyd, og som tilsyneladende kan opleves flere andre steder i den kommende tid, var både flot og fræk. Ikke nok med at man fik vellyd fra et helt symfoniorkester, der var også godt med energi fra bandet selv, specielt fra Kim Nyberg på mandolin:

image-71: Kim Nyberg

Får man chancen for at overvære dette show, bør man udnytte den uden tøven.

Natteliv for alle

Henover weekenden har den nye kampagne Natteliv for alle fra Integrationsrådet og Københavns Kommune fået en del opmærksomhed, bl.a. har DR haft et par hold teenagere i byen for at se hvordan det står til. Ikke at det ligefrem har været en hemmelighed, men det ser ikke godt ud — det er simpelthen bare for ringe.

Måske man burde tage en snak med Datatilsynet og finde ud af om det vil være lovligt at oprette en hjemmeside, hvor folk kan anføre steder hvor de er blevet afvist eller har set andre blive afvist, så kan vi alle være med til at give dem et vink med en vognstang og undlade at komme på den slags steder.

Endelig fredag

Det har egentlig ikke været en hård uge, faktisk er jeg gået tidligt hjem hver dag, men alligevel er det som det har været en af de længste uger i lang tid — det er rart det nu er blevet weekend.

I mellemtiden er der sket en del rundt omkring og lige i nærheden:

  • Jeg har fået lidt mere at bruge tiden på (ikke mindst i forlængelse af det seneste FOAF-møde i #swig), og samtidig er der også nogle muligheder der har åbenbaret sig. Det er jo altid rart, men samtidig giver det jo også endnu flere måder at få tiden til at gå på.
  • Efter til reorganisering af det lokale netværk på grund af ændringer i foreningens netværksopsætning fik jeg pludselig et problem med pakketab på 5-7%. Det viste sig dog blot at være et dårligt kabel, men så skal man jo have trukket et nyt.
  • Databasen der driver min blog er også begyndt at opføre sig lidt underligt, den står tilsyneladende bare og sover i godt et minut når man vil opdatere, og så er det endda kun under nogle omstændigheder. Det var heller ikke lige det jeg havde tænkt mig at bruge weekenden på…
  • {Jesper Larsen-Ledet} har lavet sig en weblog, og han er også på udkig efter noget godt fotohåndteringssoftware — det ville være herligt hvis man kunne få noget op at køre som også andre kunne bruge, mit eget er stadig temmelig sort for udenforstående.
  • William Loughborough — en mangeårig (på mere end én måde) inspirator for det Semantiske Web — har mistet sin Donna, og skriver om det på en måde der får alt andet til virke ligegyldigt.

Nå, nu må det være tid til at middag og biftur — vi skal se Cry Baby, en gammel John Waters klassiker.

ATS — nu med Pia

Også Politikens "At Tænke Sig" har fundet sagen om Pia Olsen underholdende nok til at spinde en ende på den: ATS: Lyninterview

»Hun har anbefalet radikale vælgere at stemme på en radikal kandidat!«.

Er det virkelig alt?

»Nej, hun er også blevet set i byen, imens hun drak cafe latte, og det kan man simpelt hen ikke tillade sig som SF’er. Enhver ved jo, at det er en radikal drik. Jeg har også hørt, at hun skulle have skiftet sin Fjällräv ud med en håndtaske!«.

Hvis man er SF'er og skulle have lyst til at høre om Pia Olsens visioner for SF's fremtid, kan man kigge forbi i dag i Landspolitisk Forum på Blegdamsvej 24A: SF — hvad gør vi nu lille du

Lenes bidrag

Lene, som jeg efterhånden har kendt nogle år, er endelig kommet online med sit nye firma, Bidrag. Samtidig er hun begyndt at praktisere som hun prædiker — hun er begyndt at blogge: gør dig umage.

Hun har faktisk været i gang i et stykke tid, og har allerede produceret et par provokerende og tankevækkende indlæg — herunder en beretning om en komave. Der er også billeder, det kan være det kan råde lidt bod på hendes beslutning om at bosætte sig uden for lands lov og ret, dernede sydpå hvor de har snestorm.

Det skal i hvert fald nok blive interessant, som det fremgår er Lene ikke typen der holder munden lukket når der er noget der vil ud.

Udover kommunikation er hun temmelig god til det med fødevarer — hvis vi er heldige, kan det være hun kommer med et par konkrete tips…

SF kan også!

Det er ikke kun de gamle partier der kan det der med personfnidder og intriger, nu melder også SF sig på banen: TV2: Mulig ny SF-formand ryger måske ud

For at sætte det i perspektiv kan man jo se på de rundspørger der har været både i DR og Politiken i løbet af valgkampen — der blev diverse politikere spurgt hvem de ville stemme på, hvis de skulle vælge en modstander: Anders Fogh pegede bl.a. på Aage Frandsen! Skulle man være interesseret i endnu en vinkel, kan man også kigge forbi SF's debatforum, hvor der nu nærmest er gået sport i at pege på alternativer uden for SF…

Dokumentation fra anbefalingssiderne for Pia Olsen og Christian Friis Bach:

Pia Olsen anbefaler Christian Friis Bach

Christian Friis Bach anbefaler Pia Olsen

Poul Nyrup anbefaler Pia Olsen

PS: Det er ikke for sent at få indflydelse på valget af ny formand for SF. Hvis landsmødet som ventet beslutter at lægge afgørelsen ud til urafstemning, har alle medlemmer indmeldt før 1. marts ret til at stemme — der er stadig et par dage tilbage til at blive meldt ind!

Bøger på kommando

I dagens Berlingske Tidende er der en interessant artikel: Tysk forlag trykker bøger på kommando. Forlaget Books on Demand åbnede i dag i Danmark med et tilbud om at trykke bøger i meget små oplag — helt bogstaveligt efter behov.

En hurtig google finder dog nemt Forlaget Underskoven, som tilsyneladende har beskæftiget sig med princippet i flere år, så helt nyt er konceptet ikke i Danmark.

Uanset hvor nyt og originalt konceptet er, er det dog stadig særdeles interessant. I takt med at internettet har vundet indpas, er information og informationsudbredelse ikke længere er forbeholdt de store, der kan trænge igennem og sætte dagsordenen. Både weblogs og open-source avisen flix er gode eksempler på dette.

Det ændrer dog ikke på, at papirmediet har en lang historie og stolte traditioner, og så er der det væsentlige faktum, at internettet langt fra har komplet udbredelse. Det sidste er nok det væsentligste, og netop der tror jeg at print-on-demand vil finde sin niche — bøger mv. til dem der slet ikke har adgang, og til dem der ikke altid har adgang (endnu), f.eks. når man sidder i regionaltoget mellem Næstved og Køge.

Med lidt held vil dette åbne øjnene på flere, og levere mere end bare en demokratisering af bogmarkedet.

42

42 er naturligvis også svaret på spørgsmålet om, hvor mange indlæg jeg har fået produceret her på bloggen over de sidste knap to måneder. Til gengæld er det formentlig ikke svaret på spørgsmålet om, hvor mange der har været forbi og læst hvad jeg har skrevet. Jeg antager dog at antallet er lidt højere.

Det har indtil videre været en speciel oplevelse. Jeg har kun delvist fået opfyldt mine mål — i forhold til kvantitet er det tæt på (dog undtaget min anden weblog), men kvalitetsmæssigt er jeg ikke sikker på, jeg har nærmet mig væsentligt — men det har dog sat nogle tanker i gang, og det er formentlig en god ting. Så er spørgsmålet nu, om jeg formår at omsætte disse tanker til noget mere konkret.

Et delmål jeg under ingen omstændigheder kan siges at have nået, er det der omhandler produktivitet. Ganske vist har jeg på fornemmelsen at jeg har fået sænket mine barrierer en anelse, men konkrete produktioner er det ikke blevet til. Som undskyldning kan dog delvist tjene den nu overståede valgkamp, som trak omkring tre uger ud af kalenderen, men det er vist ikke helt dækkende. Samtidig betyder det dog også, at jeg ikke har haft meget at aflevere, så på det område er datamaterialet vist ufuldstændigt.

Jeg læste fornylig at folk generelt er gode til at estimere deres pengeforbrug, hvorimod tidsforbruget er noget sværere. Selvom jeg tror jeg får lidt mere tid i den kommende periode, må jeg derfor nok hellere holde lidt igen med løfterne. Optimisten indeni vil det dog anderledes, så jeg vover pelsen og satser med en forudsigelse om at der vil ske lidt mere inden foråret bliver til sommer.

Næste side »