10 år!

Det er ikke til at vide, om hun havde set det komme, men nu har Emme rundet de 10 år!

Et stort tillykke herfra må være på sin plads – naturligvis iblandet en knivspids misundelse; både over hvor skarp Emme var til at se konceptet dengang, og over vedholdenheden, som jo ikke ligefrem er i overskud på disse kanter.

Også en tak for inspiration og Det Gode Indhold(tm), og inden det nu kommer til at lyde for meget i retning af noget værre, afbryder jeg lige for at reklamere for blogolæumsinitiativet: Den danske blogosfære, en tidslinje.

Her på Eksponering har der kun været (lejlighedsvis) aktivitet siden 1. januar 2005, men faktisk er det lykkedes for Wayback Machine at opfange mine første bloglignende skriverier. Det stod på i godt halvandet år fra april 1996, blev drevet af FTP og havde ingen kommentarmuligheder, så det er nok en tilsnigelse at kalde det en blog, men forsiden hed faktisk log.html!

Log

Farsel

I dag var min første dag på farselFar’s barsel — eller i dette tilfælde “Fars ferie og barsel”; udtrykket er ikke min egen opfindelse. Jeg bilder mig ind at det stammer fra Torben Sangild’s blog Farbar, men jeg kan ikke lige finde referencen..

Sønnike har efterhånden rundet de 8 måneder, og det betyder bl.a. at det nu er blevet min tur til at være hjemme hos ham til daglig.

Albert

Vi begynder med ferie for hele familien, og så går det ellers derudaf de næste 3 måneder, indtil han i slutningen af juni skal begynde at undvære både mor og far, når vuggestuen kalder.

Jeg glæder mig — dog formentlig ikke som et lille barn, også fordi det jo er nummer to — ikke mindst fordi det naturligvis er blevet timet til foråret (vi ser bort fra prognosernes snevejr), og så fordi det bliver sjovt at finde ud af, hvornår det rigtigt vil vise sig at det blev en lillebror til storesøsteren.

Det bliver også godt at komme lidt ned i gear — selvom barselsorlov jo altså ikke er den rene badeferie — og væk fra arbejdet, som har trukket lidt ekstra tænder ud på det seneste. Det har også været sjovt, men man kan jo ikke køre på den store klinge hele tiden.

2011

Når man ikke ligefrem skriver tit og ofte, bliver det lige det nemmere at finde på overskriften…

I modsætning til det foregående år lykkes det altså for dette år at få sin helt egen placering på denne blog. Begrebet infrekvens er vel ret beset slet ikke dækkende for hvad der (ikke) sker heromkring, men så alligevel.

Som en hurtig afslutning på året, nu hvor ungerne er faldet i søvn og krudtet er fyret af til ære for den ældste, må det alligevel være passende med en slags reusmé; det har alligevel været et år med lige lidt mere end gennemsnittet.

  • Jeg har fået en søn. Han er nu godt fem måneder, men jeg synes allerede det står klart, at han er en superknægt, og storesøsteren er også rigtigt glad for ham.
  • Skyen, specielt Azure, fylder en del mere i nørdsegmentet af mit liv, mens WordPress efterhånden indtager en tilbagetrukken position.
  • Vi har — endelig — fået en ny regering; den er ikke perfekt, men den er langt at foretrække for den forhenværende.
  • Det er blevet til en ny officiel titel på arbejdet, Chefarkitekt, men jeg synes den uofficielle, Projektjonglør, er mindst lige så dækkende.

Jeg har nogle forestillinger om, hvad 2012 vil bringe, men selvom noget af ovenstående var forudset, tror jeg ikke jeg vil forsøge mig med spådomme; jeg glæder mig til at se hvad der kommer, ikke mindst under de tre måneders barsel i forsommeren. Om det kommer til at omfatte mindre infrekvens? Dit gæt er sikkert lige så godt som mit…

Håb!

SF’s generelle pay-off på plakater og andre propagandamaterialer er “Det ku’ være så godt!”, og selvom udtrykket indeholder en vis portion kritik, er det dog først og fremmest håbefuldt.

Håb var også nøgleordet i SF Hvidovres valgkamp, for der var trods alt ingen der forventede, at fremgangen ville blive så markant, at det blev til fire pladser i Kommunalbestyrelsen.

Ikke desto mindre var det netop hvad der skete, og nu da konstitueringen også er faldet endeligt på plads — uden det helt store drama — står det klart, at jeg er kommet tæt på magten i kommunens Teknik- og Miljøudvalg samt Arbejdsmarkedsudvalg: Hustruen er på plads, og selvom der jo også er andre med indflydelse, er det vist ikke urimeligt også at håbe på forandring.

Katrine Høybye Frederiksen, Medlem af kommunalbestyrelsen for SF i Hvidovre Kommune

Det bli’r så godt!

Klimaforandringer i bakspejlet?

I dag begynder COP15, og dermed er nedtællingen til i hvert fald årets — hvis ikke årtiets — vigtigste begivenhed slut.

Der har været en del skriverier om de videnskabelige beviser for den globale opvarmning, specielt i forhold til den del der er menneskeskabt. I den forbindelse er det vist vigtigt at huske på, at der ikke som sådan findes videnskabelige beviser for særlig mange ting, men “kun” teorier, der ikke endnu er blevet modsagt. Sådan er videnskaben nemlig indrettet, og det gælder også for klimaet; alting tyder på, at CO2-indholdet i atmosfæren stiger, at det medfører temperaturstigninger, og at årsagen blandt andet er menneskelig aktivitet.

Fraværet af endegyldigt bevis, og det faktum, at risikoen for konsekvenser ser ud til at blive imødegået, får mig til at frygte, at vi om mange år ender i en situation, som den der opstod efter Y2k (Å2t) — der blev brugt mange penge på at rette til, som følge heraf opstod der ikke så mange problemer som forudset, og det blev derfor konkluderet, at problemet ikke var så stort som oprindeligt antaget.

Med lidt held når vi dog først dertil på et tidspunkt, hvor problemet er løst…

Familiekandidat

Der er nu under 3 uger til kommunal- og regionsvalget den 17. november, og valgkampen er godt i gang.

Som altid er jeg med til at stable den lokale SF-kampagne på benene, men denne gang er alligevel lidt speciel: Hustruen stiller op!

En god del af de sidste dages aktivitet har derfor været at klynge trykte udgaver af nedenstående op i de lokale lygtepæle:

Katrine Høybye Frederiksen, Kandidat til kommunalbestyrelsen for SF i Hvidovre Kommune

Det føles alligevel lidt underligt…

Ros til regeringen

Hvem havde troet, jeg skulle skrive et indlæg med en overskrift i den retning?

Under alle omstændigheder tror jeg det er godt for debatklimaet, hvis man husker at rose den der roses bør, som det hedder, og i dette tilfælde er ros på sin plads:

Miljøministeren har indgået en aftale om, at der bliver lagt pant på dåser købt i Tyskland, så svineriet med dåser kan afløses af genanvendelse i større omfang. Der er naturligvis kritiske røster i forhold til de praktiske detaljer, men hvis aftalen holder, vil det være et godt skridt i retning af mindre miljøbelastning.

Samtidig holder regeringen tilsyneladende fast på, at ulandsbistanden ikke skal reduceres i takt med BNI til næste år, og sætter dermed procentsatsen op, så det faktiske beløb ikke falder. Man kan med en vis ret indvende, at procentsatsen stadig ikke er i nærheden af, hvad den var før regeringen trådte til, men igen er det et skridt i den rigtige retning.

Så dér.

Nyt MBP-batteri

Min efterhånden 3 år gamle MacBook Pro er nu på sit tredje batteri.

Det første fulgte naturligvis med maskinen, men allerede efter omkring halvandet år var det ude af stand til at holde mere end omkring en halv time, kapaciteten var nede på under en tredjedel af den oprindelige.

Heldigvis (?) viste det sig, at Apple havde opdaget en fejl ved nogle batterier, så efter lidt snak frem og tilbage og en tur til UPS fik jeg ombyttet det til et nyt.

Desværre holdt det nye kun godt et år, så var det om muligt endnu længere nede, pludselig gik det fra omkring 90% kapacitet til omkring 25%. I mellemtiden havde Apple lukket for ombytningsprogrammet, selvom der tydeligvis var tale om nøjagtig samme problem med de “nye” batterier.

Der skulle altså et nyt batteri på banen, men de koster jo kassen — herhjemme skal man betale kr. 1.100,- for et originalt hos Apple — og jeg synes ikke jeg havde tid til at vente til efterårets tur til staterne med at købe, så jeg surfede lidt rundt og endte med at finde en klon fra DekCell hos Amazon.

Det tog kun godt en uges tid for det at nå frem, og selvom det skulle en tur forbi fortoldningskontoret, endte det med “kun” at koste omkring kr. 835,-, så lidt blev der da sparet.

Egentlig skulle man måske være lidt bekymret for kvaliteten af sådan et uoriginalt batteri, og den lille knap man kan trykke på for at tjekke opladningsstatus var da også faldet af ved ankomsten, men jeg tænker at det kapacitetsmæssigt — og det er det vigtigste — ikke kan være ringere end Apples egne. Indtil videre går det da også fint; til at begynde med havde det en kapacitet over 100% (!), men de sidste par uger har den ligget konstant på 97%.

Samtidig er jeg begyndt at tænke lidt mere over hvordan jeg aflader og oplader, og fremfor at klatlade og have den sluttet til elnettet under brug (af hensyn til de berygtede lydproblemer), forsøger jeg at køre den i bund og lade helt op hver gang.

Vi får se hvor længe det holder denne gang…

Selektiv fokusering

Lensbaby 2.0
Foto: Photo Mojo

Jeg har fået en baby. Version 2.0.

Den er til mit kamera — det er en Lensbaby, og falder absolut indenfor kategorien legetøj. Prisen på omkring en tusse afspejler at det er dyrt legetøj, men når den forventede levetid tages i betragtning er det faktisk ikke urimeligt, og der er masser af timer i sådan en.

I modsætning til mine andre objektiver har den fingerstyret selektiv fokusering, manuel indstilling af blændeåbning via udskiftning af hullet (!), og med tilhørende makrokit i form af små linser der skrues på fronten.

Det helt specielle ved sådan en lensbaby er, at fokusering foregår ved at sammenpresse en bælg ligesom i de gode gamle dage, og så det at fokus kan flyttes rundt i billedfeltet ved at fordele presset ujævnt.

I praksis gør metoden det svært at ramme præcist, men til gengæld får man muligheden for at tage nogle billeder man ellers ikke kunne, f.eks. portrætter hvor det stort kun er øjnene der er i fokus.

Lensbaby portræt

Det kan være temmelig svært at ramme rigtigt, men så er det bare om at skyde løs, og acceptere at fejlraten er noget højere end man er vant til.

Effekten af at fokusplanet ikke er som det plejer er, at der opstår nogle kraftige forvridninger i de øvrige dele af billedet, og specielt når man bruger det til at tage landskabsbilleder kan man komme tæt på at fremkalde søsyge.

Lensbaby landskab

Til gengæld virker det fint til makrofotografering, specielt når man ikke har et dedikeret objektiv til formålet. Som sædvanligt kræver det dog vindstille eller immobile motiver, men sådan er makroreglerne jo.

Lensbaby makro

Siden mit indkøb er Lensbaby 2.0 udgået, men den er til gengæld blevet erstattet og suppleret, så der nu findes flere valgmuligheder afhængig af temperament. Skulle jeg vælge i dag ville jeg nok gå efter den samme type, den hedder nu “Muse“, men “Composer” kunne også være en mulighed, den minder mere om et traditionelt objektiv med ringfokusering, og har kuglelejebaseret fokusering i stedet for bælg.